Kunder & genaktivering · 18 min. læsning
Sådan får klinikken gamle kunder tilbage: Genaktivering trin for trin

23.10.2026 · Af Team Allio
Når en klinik vil skabe flere bookinger, går tankerne ofte direkte til annoncering, sociale medier og nye leads. Men mange klinikker har allerede brugt flere år på at opbygge en kundedatabase med mennesker, som kender klinikken og tidligere har valgt at booke en behandling.
Nogle kommer tilbage af sig selv. Andre har ikke booket i måneder eller år.
Genaktivering handler om systematisk at finde de tidligere kunder, hvor det giver mening at tage kontakten op igen, kontakte dem med et relevant budskab og måle, om indsatsen fører til nye bookinger.
Det betyder ikke, at hele kundedatabasen skal have den samme besked. Tværtimod bliver genaktivering mest relevant, når klinikken arbejder med de rigtige kundegrupper, den rigtige timing og et klart formål.
Og før en kampagne sendes, er der én vigtig ting, der skal være på plads:
Klinikken skal vide, om kunderne må kontaktes på den valgte kanal.
Et markedsføringssamtykke er én mulighed. For tidligere kunder gør markedsføringsloven det dog ofte muligt at sende markedsføring på et korrekt grundlag — også uden et særskilt forudgående samtykke.
Hvad er genaktivering af kunder?
Genaktivering adskiller sig fra arbejdet med at skaffe helt nye kunder.
Når en klinik annoncerer på eksempelvis Google eller sociale medier, forsøger den ofte at skabe en relation til mennesker, som aldrig tidligere har besøgt klinikken.
Ved genaktivering starter man et andet sted:
I klinikkens eksisterende kundedata.
Det kan eksempelvis være en tidligere kunde, som ikke har booket igen inden for et tidsrum, der er relevant for den type ydelse, kunden tidligere har benyttet.
Det er vigtigt, at “inaktiv kunde” ikke defineres ens for alle behandlinger eller alle klinikker.
For én ydelse kan seks måneder uden en ny booking være relevant. For en anden kan det være helt normalt, at kunden først vender tilbage efter et år eller længere.
Derfor handler genaktivering ikke bare om at lave et filter, der siger:
Alle, der ikke har været her i seks måneder.
Det handler om at forstå, hvem det er relevant at kontakte, hvorfor det er relevant nu, og hvordan klinikken har tænkt sig at bruge oplysningerne til at sende markedsføringen.
Hvorfor kigge på eksisterende kunder, før I kun investerer i nye leads?
Nye kunder er vigtige for mange klinikker.
Men hvis klinikken har eksisteret i flere år, kan der samtidig ligge en stor kundebase i bookingsystemet, som sjældent bliver brugt aktivt.
Det er derfor værd at stille et enkelt spørgsmål:
Hvor mange mennesker har tidligere valgt jeres klinik, men har ikke været tilbage længe?
En helt ny potentiel kunde skal først lære klinikken at kende.
En tidligere kunde har allerede haft en relation til jer. Personen har tidligere truffet beslutningen om at booke og har allerede oplevet klinikken.
Det betyder ikke, at en tidligere kunde automatisk er lettere eller billigere at få tilbage.
Men det betyder, at den eksisterende kundedatabase kan være et relevant sted at lede efter flere bookinger, før klinikken udelukkende investerer mere i at skabe nye kunderelationer fra bunden.
Nye kunder og genaktivering løser to forskellige opgaver
Nye kunder
Her forsøger klinikken at få mennesker, der måske ikke kender klinikken i forvejen, til at foretage deres første booking.
Genaktivering
Her arbejder klinikken med relevante mennesker, som allerede har haft en relation til klinikken, og forsøger at skabe en ny booking.
De to discipliner kan sagtens eksistere samtidig.
Genaktivering handler derfor ikke om, at klinikker skal stoppe med at markedsføre sig over for nye kunder.
Det handler om ikke at overse den kundebase, som allerede er blevet opbygget.
Hvilke tidligere kunder kan være relevante at genaktivere?
En af de største fejl er at betragte hele kundedatabasen som én målgruppe.
En kunde, der besøgte klinikken for tre måneder siden, er ikke nødvendigvis relevant for den samme kommunikation som en kunde, der ikke har været der i to år.
Det samme gælder forskellige ydelser, kundehistorikker og behov.
Segmenteringen kan blandt andet tage udgangspunkt i følgende.
Tid siden seneste booking
Hvor længe er det siden, kunden sidst var i klinikken?
Det relevante tidsrum bør afhænge af ydelsen og den normale kunderejse frem for én universel regel for alle kunder.
Kundens tidligere relation til klinikken
Tidligere aktivitet kan i nogle situationer være relevant for at forstå, hvilken kommunikation der giver mening.
Her skal klinikker være særligt forsigtige, fordi oplysninger om behandlinger i nogle klinikker kan være helbredsoplysninger eller gøre det muligt at udlede oplysninger om en persons helbred. Profilering og brug af sådanne oplysninger kan derfor rejse særskilte databeskyttelsesretlige spørgsmål.
Timing
En målgruppe kan være relevant på ét tidspunkt og mindre relevant på et andet.
Det kan eksempelvis hænge sammen med sæson, kalenderkapacitet eller en konkret kampagne.
Kontaktgrundlag
At en person findes i bookingsystemet betyder ikke automatisk, at klinikken frit kan sende vedkommende markedsføring.
Det lyder måske som en barriere — men for tidligere kunder er det ofte mere overkommeligt, end mange tror. Et gyldigt markedsføringssamtykke er én vej. Markedsføringsloven giver også i mange tilfælde mulighed for at sende relevant markedsføring til tidligere kunder på et korrekt grundlag.
Pointen er ikke at gøre genaktivering tungt. Det er blot at sikre, at I starter med det rigtige kontaktgrundlag, før kampagnen sendes.
Sådan fungerer genaktivering i praksis
En genaktiveringskampagne kan grundlæggende opdeles i seks trin:
Kundedata → målgruppe → anledning → budskab → udsendelse → måling

1. Få overblik over kundedata og kontaktgrundlag
Før I skriver kampagnen, skal I forstå det datagrundlag, I arbejder med.
Det kan blandt andet være relevant at undersøge:
- hvor kundedataene kommer fra
- hvor opdaterede oplysningerne er
- hvornår kunden sidst har besøgt klinikken
- hvilke oplysninger der findes om kunden
- hvilke markedsføringssamtykker der eventuelt er registreret
- hvordan og hvornår kundens kontaktoplysninger blev indsamlet
- om kunden tidligere har frabedt sig markedsføring.
Det sidste er vigtigt, fordi der ikke kun findes én mulig situation.
En kunde kan eksempelvis have givet et almindeligt, gyldigt markedsføringssamtykke.
Men i nogle tilfælde kan en tidligere kunde også være omfattet af undtagelsen i markedsføringslovens § 10, stk. 2.
Det gennemgår vi mere detaljeret længere nede.
2. Find en relevant kundegruppe
Når datagrundlaget er på plads, kan målgruppen defineres.
Formålet bør ikke være:
Hvordan sender vi den samme kampagne til flest muligt?
Et bedre spørgsmål er:
Hvilke kunder er denne kampagne faktisk relevant for?
Det kan eksempelvis handle om:
- hvor længe kunden har været inaktiv
- kundens tidligere relation til klinikken
- om timingen giver mening
- om kampagnens indhold er relevant
- om kunden lovligt kan indgå i den pågældende målgruppe.
Jo mere avanceret segmenteringen bliver, desto vigtigere bliver det at forstå, hvilke personoplysninger der behandles.
Datatilsynet beskriver profilering som en særlig form for behandling af personoplysninger, og behandling til direkte markedsføring kræver et retligt grundlag. Den registrerede har samtidig ret til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger til direkte markedsføring.
3. Vælg en relevant anledning
En god genaktiveringskampagne bør have en forståelig grund til, at kunden bliver kontaktet.
Det behøver ikke altid være en rabat.
En anledning kan eksempelvis være:
- en relevant kampagne
- en ydelse, som målgruppen naturligt kan være relevant for
- et åbningstilbud
- en sæsonbestemt mulighed
- ledig kapacitet
- en anden relevant anledning til at vende tilbage.
Det vigtigste er, at modtageren hurtigt kan forstå:
Hvorfor får jeg denne besked, og hvorfor er den relevant for mig?
4. Skriv kampagnen til målgruppen
En genaktiveringsbesked behøver sjældent være lang.
Kunden bør hurtigt kunne forstå:
Hvem skriver?
Hvorfor bliver jeg kontaktet?
Hvad handler tilbuddet eller muligheden om?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er interesseret?
Det betyder ikke, at beskeden skal være aggressiv.
Undgå kunstig knaphed, overdrevne påstande og salgspres, der ikke kan dokumenteres.
Et klart og troværdigt budskab er som regel et bedre udgangspunkt.
5. Send på det rigtige tidspunkt
Der findes ikke ét universelt tidspunkt, der fungerer bedst for alle klinikker og alle kampagner.
Timingen bør ses i sammenhæng med:
- målgruppen
- ydelsen
- kampagnens formål
- klinikkens kalender
- den aktuelle kapacitet.
Hvis kampagnen skaber interesse, men klinikken ikke har relevante tider til rådighed, kan en del af potentialet gå tabt.
Genaktivering bør derfor hænge sammen med klinikkens faktiske drift og ikke kun betragtes som en isoleret marketingaktivitet.
6. Mål respons, bookinger og omsætning
En udsendt kampagne er ikke i sig selv et resultat.
Hvis klinikken vil vide, om genaktiveringen virker, bør det på forhånd være klart, hvad der måles.
Det kan eksempelvis være:
- antal kontaktede kunder
- respons
- antal bookinger
- bookingrate
- registreret omsætning.
Åbnings- og klikrater kan være interessante, men for mange klinikker er det mere afgørende at kunne svare på:
Hvor mange bookinger skabte kampagnen?
og:
Hvor meget registreret omsætning kan knyttes til de bookinger, der kom fra kampagnen?
Det kræver en konsekvent metode til at forbinde kampagner og efterfølgende resultater.
Eksempler på genaktiveringskampagner
Der findes ikke én kampagne, der passer til alle klinikker.
Her er tre konkrete måder at tænke målgruppe, budskab og måling på — med eksempler, I kan oversætte til jeres egen klinik.
Tidligere kunder uden en ny booking
Det er den mest almindelige genaktiveringskampagne: I finder kunder, som tidligere har booket, men som ikke er kommet tilbage inden for det tidsrum, der normalt giver mening for ydelsen.
Målgruppe:
Kunder, der fx ikke har booket i 6–12 måneder — afhængigt af ydelsen. En massage- eller frisørkunde kan være relevant tidligere end en kunde, der typisk kun kommer én gang om året.
Formål:
At give kunden en konkret anledning til at booke igen. Det kan være en kort reminder om, at det er længe siden sidst, en sæsonbesked eller et enkelt tilbud på den type ydelse, kunden tidligere har brugt.
Måling:
Antal kontaktede, antal bookinger inden for fx 7–14 dage efter udsendelsen, og den omsætning der knytter sig til de bookinger.
Kampagne omkring en bestemt ydelse
Her starter I ikke med “inaktive kunder” generelt, men med én ydelse I gerne vil fylde kalenderen på — fx en bestemt behandling, en pakke eller en sæsonydelse.
Målgruppe:
Tidligere kunder, hvor ydelsen er relevant. Det kan være kunder, der tidligere har booket den samme eller en nærliggende ydelse, eller kunder I vurderer har en naturlig interesse i det, I vil fremhæve.
Formål:
At gøre målgruppen opmærksom på en konkret mulighed: nye tider, en sæsonstart, ledig kapacitet eller et tilbud knyttet til den pågældende ydelse.
Måling:
Bookinger på den konkrete ydelse, bookingrate blandt de kontaktede og omsætning fra kampagnen — ikke bare generel respons.
Åbnings- eller genåbningskampagne
Bruges, når klinikken har noget nyt at fortælle: flere behandlere, nye tider, en ny adresse, genåbning efter ferie eller en periode med ekstra kapacitet.
Målgruppe:
Tidligere kunder, som stadig er relevante at have i klinikken — typisk dem, der har booket inden for de seneste 12–24 måneder, frem for hele den gamle kundedatabase.
Formål:
At fortælle, at I er klar igen, har flere tider eller har et åbningstilbud — og gøre det nemt at booke med det samme.
Måling:
Bookinger i åbningsperioden og den omsætning, der kan knyttes til kampagnen.
Hvilke resultater bør man måle?
Hvis I vil vide, om genaktivering skaber reel forretningsmæssig værdi, bør målingen gå længere end antallet af udsendte beskeder.
Fire tal er særligt interessante.
Kontaktede kunder
Hvor stor var den målgruppe, kampagnen faktisk blev sendt til?
Bookinger
Hvor mange bookinger blev registreret fra kampagnen?
Bookingrate
Hvor stor en andel af den relevante kontaktede målgruppe endte med en registreret booking?
Registreret omsætning
Hvor meget omsætning blev registreret på de bookinger, der blev knyttet til kampagnen?
Når den samme metode bruges på tværs af kampagner, bliver det lettere at lære, hvilke målgrupper, budskaber og kampagner der fungerer bedst for den enkelte klinik.
Tre eksempler fra gennemførte genaktiveringskampagner
Her er tre eksempler fra genaktiveringskampagner, som Allio har gennemført med klinikkers eksisterende kundedata.
Et konkret eksempel
Skønhedsklinik i Greve
Klinikken var kort forinden flyttet til en ny lokation og brugte en åbningstilbudskampagne til at genaktivere tidligere kunder.
484 kunder kontaktet
114 bookinger
117.529 kr. i registreret omsætning
Ca. 24 % bookingrate
Et konkret eksempel
Skønhedsklinik i Randers
Klinikken kørte to separate genaktiveringskampagner — én med fokus på Refiller og én på hårfjerning. Begge kampagner kørte over 7 dage.
196 kunder kontaktet
27 bookinger
43.049 kr. i registreret omsætning
Ca. 14 % bookingrate
2 separate kampagner
Et konkret eksempel
Skønhedsklinik i Odense
Klinikken kørte en reminder-kampagne til tidligere kunder. Efter 7 dage havde 49 af de 348 kontaktede booket tid igen.
348 kunder kontaktet
49 bookinger
38.400 kr. registreret omsætning på 7 dage
Bemærk: Resultater varierer fra virksomhed til virksomhed og afhænger blandt andet af kundedatabase, kampagne og tilbud. Eksemplerne ovenfor er resultater fra konkrete gennemførte kampagner og er ikke en garanti for tilsvarende resultater.
Hvad viser de tre eksempler?
De viser først og fremmest, hvorfor det er interessant at måle genaktivering på mere end udsendelser og klik.
Målgrupperne har forskellig størrelse. Kampagnerne har forskellige anledninger. Og resultaterne varierer.
Det afgørende er derfor ikke at forsøge at udlede én universel bookingrate ud fra tre kampagner.
Det interessante er, at klinikken kan arbejde med en konkret målgruppe og bagefter se:
Hvor mange kontaktede vi?
Hvor mange bookede?
Hvor meget registreret omsætning blev der skabt?
Over tid kan klinikken på den måde opbygge sin egen viden om, hvilke kampagner der fungerer bedst.
Hvad skal klinikken være opmærksom på juridisk?
Genaktivering kan involvere både elektronisk markedsføring og behandling af personoplysninger.
Det er to regelsæt, der skal holdes adskilt.
Markedsføringsloven regulerer blandt andet, hvornår en virksomhed må sende elektronisk markedsføring.
Databeskyttelsesreglerne regulerer blandt andet, hvordan personoplysninger må behandles og bruges til eksempelvis udvælgelse og profilering.
At have et behandlingsgrundlag efter GDPR betyder derfor ikke automatisk, at man også må sende en SMS eller e-mail med markedsføring. Og omvendt skal behandlingen af kundedata stadig være lovlig, selv om selve henvendelsen kan sendes efter markedsføringsloven.
Hovedreglen: Elektronisk markedsføring kræver samtykke
Udgangspunktet i markedsføringslovens § 10, stk. 1 er, at en virksomhed ikke må sende direkte markedsføring via elektronisk post uden modtagerens forudgående samtykke.
Elektronisk post omfatter blandt andet e-mail og SMS.
Et gyldigt samtykke skal blandt andet være frivilligt, informeret og specificeret, og det skal være klart, hvilken virksomhed der må kontakte personen, hvordan kontakten må ske, og hvad markedsføringen kan handle om.
Et samtykke til e-mail giver eksempelvis ikke automatisk tilladelse til SMS-markedsføring.
Men hovedreglen har en vigtig undtagelse.
Undtagelsen i § 10, stk. 2: Markedsføring til tidligere kunder
Markedsføringslovens § 10, stk. 2 giver under bestemte betingelser en virksomhed mulighed for at markedsføre egne tilsvarende produkter til en tidligere kunde via den elektroniske adresse, virksomheden har modtaget i forbindelse med et salg, uden at kunden først har afgivet et særskilt markedsføringssamtykke.
Det er en undtagelse til hovedreglen, og betingelserne skal være opfyldt.
I praksis er der især fire spørgsmål, klinikken bør kunne svare ja til.
1. Fik I kontaktoplysningen i forbindelse med et køb?
Undtagelsen tager udgangspunkt i, at virksomheden har modtaget kundens elektroniske adresse i forbindelse med et salg.
Det er derfor ikke nok, at en persons e-mailadresse eller telefonnummer tilfældigvis findes i en database.
Der skal være tale om en kunde, og den relevante elektroniske adresse skal være modtaget i den forbindelse.
2. Blev kunden informeret og fik mulighed for at sige nej?
Kunden skal have haft klar information om, at kontaktoplysningen kan bruges til markedsføring — og en let, gratis mulighed for at sige nej.
I praksis betyder det, at kunden skal kunne frabede sig markedsføring igen, når I kontakter dem. Det kan ske direkte i den udsendte besked, fx via et afmeldingslink i en e-mail eller en kort besked i en SMS — og gerne også via klinikkens hjemmeside.
Pointen er ikke at gøre genaktivering umulig. Det er at sikre, at kunden altid har en nem vej til at sige nej, hvis de ikke ønsker flere henvendelser.
3. Handler markedsføringen om egne tilsvarende produkter?
Det her er en meget vigtig begrænsning.
Undtagelsen betyder ikke:
Kunden har købt én ting hos os, så nu må vi markedsføre alt, vi tilbyder.
Markedsføringen skal vedrøre virksomhedens egne tilsvarende produkter.
Forbrugerombudsmanden understreger, at vurderingen er konkret, og at undtagelsen skal fortolkes relativt snævert.
Det blev særligt tydeligt i en sag fra 2025 om skønhedsprodukter.
Her vurderede Forbrugerombudsmanden, at “skønhedsprodukter” som én samlet produktkategori var for bred. Eksempelvis blev hårprodukter, parfume og makeup ikke uden videre betragtet som den samme kategori af tilsvarende produkter.
For klinikker er pointen vigtig:
Man bør ikke antage, at fordi en kunde tidligere har købt én behandling, kan alle klinikkens øvrige behandlinger automatisk markedsføres efter § 10, stk. 2.
Om ydelser kan betragtes som tilsvarende, kræver en konkret vurdering.
4. Kan kunden let og gratis sige nej — også nu?
Kunden skal have en klar og let mulighed for at frabede sig den elektroniske markedsføring ved hver efterfølgende henvendelse.
Afmelding skal være let og gebyrfri.
En praktisk tommelfingerregel før en genaktiveringskampagne
Før en klinik bruger § 10, stk. 2 som grundlag for en elektronisk genaktiveringskampagne, bør den derfor kunne dokumentere:
- Er personen faktisk kunde?
- Blev kontaktoplysningen afgivet i forbindelse med et køb?
- Blev kunden på det tidspunkt informeret om markedsføringsbrugen og tilbudt en let og gratis mulighed for at fravælge den?
- Handler den nye markedsføring kun om klinikkens egne tilsvarende produkter eller ydelser?
- Kan kunden let og gratis frabede sig yderligere henvendelser?
Hvis en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, bør klinikken ikke antage, at undtagelsen kan bruges.
Så må der vurderes, om et gyldigt markedsføringssamtykke eller et andet lovligt setup er nødvendigt.
Man kan ikke bare sende en SMS og bede om samtykke
En vigtig praktisk pointe er, at løsningen på manglende markedsføringssamtykke ikke er at sende kunden:
“Må vi fremover sende dig tilbud?”
Hvis selve henvendelsen sendes via elektronisk post med henblik på at indhente tilladelse til fremtidig elektronisk markedsføring, kræver henvendelsen som udgangspunkt allerede et forudgående samtykke.
Segmentering er også behandling af personoplysninger
Selv når selve kommunikationen må sendes, skal klinikken stadig have styr på brugen af kundedata.
Når personoplysninger bruges til at udvælge personer til direkte markedsføring eller til profilering, er der tale om behandling af personoplysninger.
Databeskyttelsesreglerne kan blandt andet kræve et relevant behandlingsgrundlag, og den registrerede har ret til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger til direkte markedsføring.
Det er vigtigt ikke at blande dette sammen med markedsføringslovens spamregler:
Et GDPR-behandlingsgrundlag er ikke i sig selv en tilladelse til at sende elektronisk markedsføring.
Begge dele skal være i orden.
Klinikker skal være særligt forsigtige med helbredsoplysninger
Klinikker kan ligge inde med oplysninger, der er mere følsomme end oplysninger i en almindelig webshop.
Afhængigt af kliniktype og data kan behandlinger, historik og segmentering indeholde eller gøre det muligt at udlede oplysninger om en persons helbred.
Derfor bør en klinik ikke ukritisk bruge enhver oplysning i sit bookingsystem som marketingfilter, bare fordi den teknisk set er tilgængelig.
Bemærk: Reglerne afhænger af den konkrete situation, de oplysninger klinikken behandler, hvordan de blev indsamlet, hvilken markedsføring der sendes, og hvilken kanal der anvendes. Dette er generel information og ikke juridisk rådgivning.
Hvornår giver genaktivering ikke mening?
Genaktivering er ikke en magisk knap, der bør bruges på enhver kundedatabase.
Der er situationer, hvor klinikken bør stoppe op.
I har ikke styr på kontaktgrundlaget
Hvis I ikke kan fastslå, hvorfor den enkelte kunde må modtage den konkrete elektroniske markedsføring, bør det afklares før udsendelsen.
Kundedataene er forældede eller mangelfulde
Dårlige data giver et dårligt udgangspunkt for både segmentering og måling.
Kampagnen er ikke relevant for målgruppen
At en kunde ikke har været i klinikken længe er ikke i sig selv en grund til at sende et tilfældigt tilbud.
Segmenteringen kræver problematisk brug af følsomme oplysninger
Så bør databehandlingen vurderes særskilt, før kampagnen gennemføres.
Klinikken har ikke kapacitet
Hvis formålet er at skabe flere bookinger, skal kalenderen også kunne håndtere resultatet.
Resultatet kan ikke måles
Hvis klinikken ikke ved, hvilke bookinger der kommer fra kampagnen, bliver det vanskeligt at lære, hvad der virker.
Manuel genaktivering eller software?
En mindre klinik med en begrænset kundeliste kan godt arbejde manuelt med enkelte genaktiveringskampagner.
Et dataudtræk og en struktureret manuel arbejdsgang kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt.
Men efterhånden som kundedatabasen og antallet af kampagner vokser, bliver der flere ting at holde styr på:
- kundesegmenter
- kontaktgrundlag
- kampagner
- udsendelser
- respons
- bookinger
- registreret omsætning
- historiske resultater.
Her kan software gøre processen mere overskuelig og gentagelig.
Formålet er ikke at automatisere for automatiseringens skyld.
Formålet er at kunne svare på:
Hvem arbejdede vi med, hvorfor kontaktede vi dem, og hvad kom der ud af kampagnen?
Sådan arbejder Allio med genaktivering
Allio hjælper klinikker med at arbejde mere struktureret med den kundebase, de allerede har opbygget.
I Allio kan klinikken blandt andet:
Finde relevante kundegrupper
Segmentér tidligere eller inaktive kunder ud fra de kundedata, der er relevante og lovlige at anvende.
Oprette målrettede kampagner
Opret kampagner til konkrete kundegrupper frem for at behandle hele kundedatabasen som én målgruppe.
Følge effekten
Se blandt andet respons, bookinger og registreret omsætning kampagne for kampagne.
Vælge hvor meget I selv vil stå for
Klinikken kan selv arbejde med segmentering og kampagner gennem Allio.
Hvis I ønsker mere hjælp, tilbyder Allio også Done for You-genaktivering, hvor vi blandt andet kan hjælpe med segmentering, kampagnetekster, planlægning, udsendelse og løbende optimering.
Allio ændrer selvfølgelig ikke på, at klinikken skal have et lovligt grundlag for behandlingen af kundedata og for den markedsføring, der gennemføres.
Kom i gang med jeres eksisterende kundedata
Første skridt behøver ikke være at sende en kampagne.
Det kan være at få et reelt overblik over den kundebase, klinikken allerede har opbygget:
Hvor mange tidligere kunder findes der?
Hvornår var de sidst i klinikken?
Hvilke grupper er relevante?
Hvilke kontaktgrundlag findes der?
Hvem kan lovligt kontaktes på hvilke kanaler?
Hvor ligger det realistiske potentiale?
Når det overblik er på plads, bliver genaktivering mere konkret end blot:
“Vi burde nok skrive til nogle gamle kunder.”
Det bliver en disciplin, klinikken kan arbejde struktureret med, gennemføre og måle.
Hvad ligger der af potentiale i jeres eksisterende kundedata?
Book en demo, så gennemgår vi jeres nuværende setup og viser, hvordan Allio kan bruges til genaktivering i jeres klinik.
Book en demoKilder
- Markedsføringsloven – § 10 — Retsinformation
- Uanmodede elektroniske henvendelser: Spam — Forbrugerombudsmanden
- Indhentelse af samtykke — Forbrugerombudsmanden
- En virksomhed kunne ikke lovligt sende markedsføring af skønhedsprodukter til en tidligere kunde baseret på undtagelsen til spamforbuddet — Forbrugerombudsmanden
- Markedsføring og profilering — Datatilsynet
- Vejledning om direkte markedsføring — Datatilsynet


